Dette billede af et ansigt med en laserscanner hen over illustrerer vores emner: ansigtsgenkendelse og kampen mod efterligningssvindel.

Ansigtsgenkendelse og efterligningssvindel

Kort fortalt:

Svindlere misbruger i stigende grad betroede lederes ansigter og bruger deepfake-videoer, deepfake-opkald i realtid og falske annoncer til at stjæle penge og data. At beskytte dit brand betyder i dag, at du skal behandle ansigter som intellektuel ejendom og tilføje ansigtsgenkendelse til din overvågning, så efterligninger bliver opdaget og fjernet, før de spreder sig.

Venlige ansigter betyder meget i forretningslivet, fra møder på direktionsniveau med meget på spil til samtaler med betroede kunder. Ansigtsgenkendelse bærer en stor del af vores menneskelige relationer og også vores kommercielle samspil. Desværre gør betydningen af et velkendt ansigt det også til et af de vigtigste mål for svindel og cyberangreb. Her ser vi på betydningen af ansigtsgenkendelse og efterligning, før vi drøfter, hvordan virksomheder beskytter sig mod AI-drevne trusler.

Dette billede af en kvindes glade ansigt foran open-skiltet til hendes forretning illustrerer vores emner: ansigtsgenkendelse og kampen mod efterligningssvindel.

De cyberkriminelle udnytter i stigende grad det menneskelige ansigt og sætter avanceret svindel og AI-drevne bedrag i gang. Når omdømme, karrierer og millionbeløb står på spil, må virksomheder regne risiciene og løsningerne omkring ansigtsgenkendelse med.

Ansigtsgenkendelse og fremkomsten af AI-efterligningsangreb

I dag står en virksomhedsleders ansigt for mere end blot et billede: det er et symbol på tillid og autoritet. Svindlerne udnytter de symboler med falske hjemmesider, vildledende annoncer, manipulerede videoer og endda deepfake-videoopkald i realtid. Angriberne stjæler klip og fotos fra virksomhedernes hjemmesider og private profiler på sociale medier og bearbejder dem derefter med deepfakes og avanceret billedredigering. Deepfakes, altså AI-forbedrede falske ansigter, gengiver en persons udseende så overbevisende, at det ser ud, som om personen gør eller siger noget, han eller hun aldrig har gjort. Svindlerne gør de manipulerede billeder og videoer til et våben og bruger deres måls ansigter til at starte cyberangreb, der virker ægte og troværdige.

Efterligningssvindel har udviklet sig til en avanceret trussel, der bruger stjålne immaterielle rettigheder til ansigter til at skabe overbevisende bedrag. Svindlerne læner sig ikke kun på deepfakes; de klistrer ledelsens og kollegernes ansigter op på falske hjemmesider, vildledende annoncer, svigagtige mails og falske virksomhedssider. Den slags svindel kombinerer forskellige taktikker til sammenhængende illusioner og fører kolleger, kunder og potentielle kunder i farlige fælder. Når angrebene lykkes, overfører medarbejdere hårdt tjente penge, kunder downloader malware uden at vide det, og fortrolige data havner online. Svindlerne knytter betroede ansigter til digitalt kaos og rammer både hjertet af virksomhederne og deres omdømme i et enkelt slag.

Nylige angreb med efterligning af ansigter

Et nyligt eksempel handler om Mugur Isarescu, verdens længst siddende centralbankchef, fra Rumænien. I en ny deepfake-video virkede det, som om Isarescu promoverede svigagtige investeringer, og det skabte forvirring og bekymring. Videoen brugte, ligesom en tilsvarende video om Rumæniens premierminister, AI til at manipulere både billedet og stemmen af disse ledere. Den slags svindel udnytter tilliden og autoriteten hos velkendte ansigter til at dirigere seerne mod svigagtige platforme. Den rumænske nationalbank udsendte en offentlig advarsel i kølvandet på angrebet og understregede, at hverken Isarescu eller banken står bag nogen af de investeringsanbefalinger, der blev promoveret i klippene.

Dette ret uhyggelige billede af to øjenløse mannequindukker med flade ansigter i jakkesæt illustrerer vores emner: ansigtsgenkendelse og kampen mod efterligningssvindel.

Et andet markant eksempel opstod, da svindlere narrede en finansvirksomhed ved at lave et deepfake af dens Chief Financial Officer (CFO). Trods den indledende mistanke fik en bande af cyberkriminelle deres kontakt til at gennemføre flere bankoverførsler, efter at andre kolleger var kommet med på opkaldet, som alle var deepfakes. Bander af svindlere, der hver især efterligner forskellige medarbejdere, går ofte efter sårbare eller nye medarbejdere og skaber dermed problemer for virksomhederne, selv når de forbereder sig på cyberangreb. Den slags hændelser viser, hvor avanceret deepfake-teknologien bliver, og hvilket potentiale den har for erhvervssvindel med meget på spil.

Ansigtsgenkendelse og efterligninger i annoncer

Ud over deepfake-opkald møder virksomhedsledere også efterligninger i stillbilleder. Genkendelige ansigter hjælper cybersvindlerne med at bygge svigagtige markedsføringskampagner, så de kan sælge deres varer online. For eksempel virkede det for nylig, som om Elon Musk promoverede en kryptosvindel på en populær kanal på sociale medier. Den AI-genererede direktør dirigerede seerne til en side, der lovede fordoblet afkast på krypto. Tiltrukket af det velkendte ansigt interagerede over 30.000 seere med annoncen, før platformen fjernede den. Sagen er blot et af mange lignende eksempler. Billeder og stemmer af direktører dukker op over hele nettet, mens de kriminelle spreder svindel og lokker deres mål ind på ondsindede sider.

Teknologien til efterligning udvikler sig og ser kun ud til at mangedoble både antallet og kompleksiteten af den slags angreb. Når svindlen er så udbredt, må virksomhedsledere, brands og forbrugere styrke deres forsvar.

Slå igen: beskyt din virksomhed

Hvordan beskytter virksomheder sig mod de avancerede angreb? De må gribe efterligning af ansigter proaktivt an. Proaktiv beskyttelse mod risici betyder at patruljere de digitale kanaler, så man kan opdage og fjerne falskneriet, før det breder sig. Det er ikke længere nok kun at overvåge tekst og infrastruktur. Virksomheder må nu medregne billeder, videoer og ansigter som afgørende dele af beskyttelsen af deres immaterielle rettigheder (IP).

Dette billede af to smilende kolleger, der drøfter en rapport, illustrerer vores emner: ansigtsgenkendelse og kampen mod efterligningssvindel.

En fremtidssikret strategi for Digital Risk Protection (DRP) begynder med at fastlægge brandets identitet. Identiteten omfatter aktiver som domænenavne, brandfarver og logoer. Men for virkelig at værne sig mod efterligning af ansigter må brands tage ansigter med i deres portefølje af beskyttede aktiver. Det vil sige at knytte komponenter til ansigtsgenkendelse til medarbejdernes portrætfotos. Med de ekstra aktiver i hånden opdager og modvirker DRP-platforme effektivt svindel på sociale medier og efterligningsangreb. Når du udvider dit arsenal mod svindel med ansigtsgenkendelse, side om side med tekniske takedowns og retslige skridt, sikrer du, at din virksomhed bliver et skridt foran de cyberkriminelle.

Vil du vide mere om, hvordan du indfører din næste strategi for ansigtsgenkendelse, eller ønsker du en gratis risikoaudit, så kontakt os her.

Populære historier

Kontakt os

Vores eksperter er klar til at give dig en skræddersyet løsning. Udfyld kontaktarket for at oprette forbindelse til os.

EBRAND badge

Klient login

Velkommen til klientloginportalen, hvor EBRAND-brugere får adgang til deres løsningsplatforme. Vælg din løsning nedenfor:

Er du endnu ikke kunde hos EBRAND? Tilmeld dig
Få mere at vide på vores løsningssider