Sådan skjuler svindlere netværk af forfalskninger på Linktree

Da deltagerne mødtes til Anti-Counterfeiting Groups konference i Cardiff, blev én platform nævnt igen og igen i samtalerne om, hvordan krænkelser online ændrer form: Linktree. Ikke fordi virksomheden havde gjort noget forkert, men fordi cyberkriminelle har fundet ud af, hvordan de kan misbruge den. Samtalen afspejler et bredere skift i den måde, netværk af forfalskninger opererer på online, og brandansvarlige og IP-advokater bør følge det nøje.

Linktree er et af de mest brugte link-in-bio-værktøjer på internettet. For de fleste brugere gør det præcis, hvad det lover: en ren og enkel side, der samler flere links ét sted. En musiker sender fans videre til streamingtjenester, billetsalg og merchandise. En brandambassadør samler affiliatelinks til et dusin forhandlere. Platformen har nu titusindvis af millioner af brugere verden over. For svindlere skaber al den legitime rækkevidde dog en mulighed. De udnytter Linktrees betroede ry som dække og bygger platformen ind i deres operationer med forfalskninger, netop fordi forbrugerne kender og stoler på den.

Hvad Linktree gør, og hvorfor svindlere udnytter det

Linktree blev lanceret i 2016 for at løse et bestemt problem. Sociale medier tillader typisk kun ét link i profilens bio. Med Linktree kan brugerne lade det ene link pege på en hostet side med lige så mange links, som de ønsker.

Den rækkevidde og det legitime ry, der følger med, tiltrækker krænkere. Et link på linktr.ee har en indirekte troværdighed, som et link til et ukendt domæne ikke har. Forbrugere støder hele tiden på Linktree-sider. De vækker ikke automatisk mistanke. For en operation med forfalskninger, der bygger på rækkevidde på sociale medier, lægger en Linktree-side et lag af tilsyneladende legitimitet mellem profilen og den krænkende vare.

Mekanikken er enkel. En konto på sociale medier, der ofte udgiver sig for at være et brand eller optræder som en influencerside med affiliatelinks, sender følgerne videre til en Linktree-side. Siden leder derefter trafikken videre til forfalskede varer, der hostes andre steder: en falsk webshop, en annonce på en markedsplads eller en kanal med direkte beskeder. Selve Linktree-siden indeholder måske slet ikke noget krænkende indhold, hvilket gør detektionen sværere og skaber uklarhed om ansvaret mellem den sociale platform, Linktree og den endelige destination.

De krænkelser, brands møder på platformen

Typerne af krænkelser, der går gennem link-in-bio-værktøjer, varierer, men de har en fælles struktur. Svindlere bruger Linktree som et mellemled frem for en kilde, hvilket giver reelle udfordringer for håndhævelsen.

Affiliatedrevne netværk med forfalskninger er det mest almindelige mønster. Operationerne efterligner strukturen i legitim influencermarkedsføring. En konto opbygger eller køber en følgerskare, slår indhold op, der efterligner ægte brandmarkedsføring, og driver køb via affiliatelignende links. Linktree-siden fungerer som knudepunkt, der samler links til flere krænkende varer på forskellige platforme og udskifter dem, efterhånden som der kommer takedowns. Når ét link fjernes, opdaterer svindleren bare Linktree-siden med et nyt. Kontoen på sociale medier og dens følgere forbliver intakte.

Efterligningssider udgør en beslægtet risiko. Kriminelle opretter Linktree-profiler, der efterligner officielle brandkonti med logoer og brandsprog, og bruger dem til at lede forbrugerne mod phishingsider, svigagtige billetsider eller falske webshops. Fans eller kunder, der søger efter et brand på sociale medier, kan støde på en overbevisende efterligning, før de finder det ægte.

Brands inden for mode, luksusvarer, fodtøj og forbrugerelektronik oplever den største mængde af denne aktivitet, men modellen breder sig fortsat. Ethvert brand med en genkendelig identitet og en forbrugerrettet tilstedeværelse på sociale medier er et potentielt mål.

Nylige sager, og hvorfor branchen er opmærksom

Lige nu bruger svindlere Linktree til at sælge forfalskninger og narre kunder online. Det er ikke bare en idé, for det rammer rigtige mennesker og rigtige detailvirksomheder. For eksempel gik et stort luksussmykkebrand for nylig sammen med en stor e-handelsplatform om at anlægge sag mod en kinesisk influencer og otte tilknyttede virksomheder. De sagsøgte blev anklaget for at reklamere for, promovere og sælge forfalskede smykker via Instagram, Linktree og andre websites. Ifølge søgsmålet brugte gruppen Linktree som en del af en bevidst arkitektur til at flytte forbrugerne fra indhold på sociale medier til falske varer, herunder en kopi af et af smykkebrandets mest ikoniske stykker, camoufleret med produktfotos, der omhyggeligt skjulte originalens designdetaljer.

Sagen illustrerer graden af koordinering. Svindlerne brugte ikke Linktree tilfældigt eller ved et uheld, men udnyttede bevidst platformens brugervenlighed som en central del af kampagnens arkitektur. De byggede den ind i operationen, fordi den virkede og gav dem et troværdigt udseende mellemled mellem opdagelsen på sociale medier og det svigagtige køb.

På ACG-konferencen i Cardiff pegede eksperter i brandbeskyttelse på link-in-bio-værktøjer som en voksende kanal for affiliatedrevet salg af forfalskninger. Diskussionen afspejlede en klar konsensus i branchen: Problemet vokser fortsat, og overvågning af markedspladser og enkelte takedowns løser det ikke alene.

Hvad brands selv kan gøre

Brands må handle, hvis de vil tackle krænkelser på Linktree.

Heldigvis har platformen en anmeldelsesordning for overtrædelser. Enhver Linktree-profil med svigagtigt, spamagtigt eller krænkende indhold kan anmeldes direkte via platformens formular Report a Violation, som supportteamet gennemgår og bruger til at deaktivere konti, der overtræder Linktrees servicevilkår. Du finder formularen her.

På sociale medier kan brands indgive anmeldelser om varemærkekrænkelse og efterligning mod konti, der bruger brandelementer uden tilladelse. De fleste store platforme har særlige procedurer for IP-anmeldelser, og en veldokumenteret klage fra en brandejer behandles typisk hurtigere end en anmeldelse fra en enkelt bruger.

DMCA-takedown-notices kan bruges, hvis den krænkende Linktree-side eller dens linkede destinationer gengiver ophavsretligt beskyttet indhold som brandbilleder, produktfotos eller markedsføringstekster. Notices sendes til Linktree som hostingplatform og til de efterfølgende platforme, hvor de krænkende varer ligger.

Brands kan også holde øje med tidlige signaler manuelt, men kun i begrænset omfang. Usædvanlige spring i følgertallet på konti, der bruger brandets hashtags, opslagsmønstre, der efterligner affiliatemarkedsføring, og gentagne linktr.ee-URL’er i brandrelateret indhold på sociale medier fortjener alle opmærksomhed. Udfordringen er, at manuel overvågning ikke kan følge med mængden af konti, der er aktive på snesevis af platforme på samme tid. Det hul regner svindlerne med.

Sådan tackles problemet i stor skala med brandbeskyttelse

Brands kan ikke selv overvåge hele internettet. Affiliatenetværkene med forfalskninger, der opererer via Linktree, er bygget til at skalere og overleve enkelte takedowns. Platforme til brandbeskyttelse lukker hullet med løbende automatiseret overvågning og en struktureret håndhævelsesproces.

I detektionsfasen gennemsøger overvågningsværktøjer sociale medier, indhold på det åbne net og kendte fællesskaber med tilknytning til forfalskninger efter tegn på brandkrænkelser. Det omfatter scanning af biolinks for linktr.ee-URL’er sammen med brandtermer, sporing af hashtags og søgeord forbundet med affiliateadfærd omkring forfalskninger og markering af konti, hvis opslagsmønstre matcher kendte krænkelsesnetværk. Detektionen kører løbende og ikke kun som reaktion på enkelte klager.

Når platformen identificerer en formodet krænkelse, bliver den logget og kategoriseret. Linktree-sider, som mistænkelige konti linker til, registreres sammen med de destinationer, de fører til. Det skaber et netværkskort over den krænkende operation, der forbinder konti på sociale medier, Linktree-sider og efterfølgende annoncer. Kortet forvandler enkelte takedowns til en koordineret håndhævelse i stedet for en uendelig leg som katten efter musen.

Håndhævelsen sker derefter i stor skala. Automatiserede workflows genererer DMCA-notices, platformanmeldelser og klager til registratorer i store mængder og følger op på, om de bliver løst. Hvis en svindler opdaterer en Linktree-side med nye destinationslinks efter en takedown, markerer overvågningssystemet ændringen og udløser en ny håndhævelse. Rotationstaktikken, der slår manuel overvågning, virker ikke længere.

Domæneovervågning tilføjer endnu et lag. Operationer med forfalskninger, der bruger Linktree som mellemled, registrerer ofte lookalike-domæner til deres endelige webshops. Platforme til brandbeskyttelse holder øje med domæneregistreringer for varianter af et brands navn og markerer nye registreringer, der matcher krænkelsesmønstre, ofte før et falsk website overhovedet går live.

Intelligence and Investigations

Ikke alle krænkelser kan løses med en takedown-anmeldelse. Koordinerede affiliatenetværk, gentagne krænkere og operationer med tegn på organiseret kriminalitet kræver en anden indsats. Efterretnings- og efterforskningsarbejde opbygger det bevisgrundlag, der er nødvendigt for at eskalere til civilretlig eller strafferetlig håndhævelse.

Det betyder at identificere de personer eller organisationer, der står bag de krænkende operationer, frem for blot at fjerne deres indhold. Det betyder at spore pengestrømme, kortlægge forbindelser mellem konti og sikre beviser i en form, der egner sig til retssager. Den nævnte sag om luksussmykker lykkedes blandt andet, fordi sagsøgerne kunne påvise koordineret aktivitet på tværs af flere konti og platforme og ikke blot tilstedeværelsen af krænkende annoncer. Den slags dokumentation opstår ikke tilfældigt.

EBRANDs Intelligence and Investigation Services støtter brands på dette niveau. Du kan læse mere om, hvordan efterforskning fungerer, og hvornår det er det rette værktøj, på vores side om efterforskning.

Konklusion: Sådan forbinder og fjerner du krænkelser på Linktree

Linktree bruges hver dag af titusindvis af millioner af legitime brugere. Platformen er ikke selv problemet. Problemet er, at svindlere aktivt udnytter dens rækkevidde og betroede ry og bygger den ind i operationer med forfalskninger, der flytter forbrugerne fra opdagelse på sociale medier til svigagtige køb. Fra koordinerede retssager til de diskussioner, der foregår på brandbeskyttelseskonferencer lige nu, vokser beviserne for denne tendens fortsat.

Brands, der satser på manuel overvågning og reaktive anmeldelser, vil blive ved med at fjerne enkelte links, mens netværkene bag fortsætter. De brands, der kommer foran, overvåger løbende, kortlægger krænkelsesnetværk i stedet for at jagte enkelte tilfælde og håndhæver i stor skala.

Hvis du vil se, hvad svindlere gør med dit brandnavn på Linktree og på tværs af de sociale medier, giver en demo af EBRANDs ARGOS-platform dig de svar, du har brug for. Du kan få en gratis demo lige her.